Materiale vedrørende 4. semester

Armerede Betonplader af Knud Christiansen. Denne bog indeholder rigtigt gode forklaringer til flydelinjemetoden (brudlinjemetoden). Den kan stærkt anbefales som supplerende læsestof i forbindelse med kursusmodulet "Videregående statik og bygningsmaterialers mekanik" og til brug i projektet. Den kan downloades i indskannet pdf-format ved klik på linket.

Bogen Betonkonstruktioner. Beregningseksempler efter Eurocode 2 er et godt supplement til lærebøgerne vedrørende dimensionering af betonkonstruktioner. Den indeholder et væld af beregningseksempler, med detaljerede forklaringer og referencer til norm- og lærebogsudtryk.

Bogen Plasticitetsteori af Bjarne Chr. Jensen og Bent Bonnerup er også god og relevant for emnerne på 4. semester. Den indeholder flere forskellige plasticitetsteoretiske beregningsmetoder som kan anvendes på stål- og betonkonstruktioner, herunder flydelinjeteori. Den kan købes og lånes på biblioteket.

Vedrørende tandplader: På denne hjemmeside kan der findes eksempler på dataark for tandplader.

En supplerende bog i trækonstruktioner er Dimensionering af træspær af Jacob Nielsen. Den kan hentes i pdf-format ved klik på linket. Det er vigtigt at pointere at bogen er skrevet efter det gamle danske normsystem. Bogen giver en god indføring i beregning af træspær.

Yderligere omkring træspær kan håndbøgerne Træspær 1 og 2 anbefales. Heri findes en mængde viden og tommelfingerregler vedrørende træspær.

Til forsiden